
Jeg tilbyder både længerevarende og mere korte, fokuserede forløb med psykoterapi til unge og voksne. Du er velkommen, uanset om du har prøvet at gå i terapi før, eller det er første gang – og uanset om der er noget akut, der er svært, eller du har brug for en mere grundlæggende forandring.
Baggrunden for et forløb kan fx være tristhed, angst eller udfordringer i forhold til relationer, kønsidentitet eller seksualitet, men det kan også være mere diffuse tanker og følelser. Du behøver ikke at kunne sætte præcise ord på, hvad der er galt.
Et behandlingsforløb hos mig har et psykoanalytisk og normkritisk fundament, og det er altid individuelt. Det betyder, at et forløb tilrettelægges på baggrund af en klients specifikke personlighed, baggrund og aktuelle situation.
Jeg er uddannet fra Institut for Psykoanalytisk Psykoterapi (IPP) og har i flere år arbejdet som rådgiver i den psykosociale rådgivning i LGBT+ Danmark. Ud over psykoterapeut er jeg kandidat på uddannelsen til psykoanalytiker i Dansk Psykoanalytisk Selskab.
Adresse og kontaktoplysninger
Normkritisk klinik
Ahornsgade 21, kld. tv.
2200 København N
mail@juulnielsen-psykoterapi.dk
Tlf. 28 34 89 88