Er der aftalt hyppige sessioner (fx to ugentligt) kan det være en fordel for en klient at bruge den briks, der er til rådighed, i forbindelse med sin behandling. Konkret foregår det så på den måde, at klienten ligger ned, mens jeg sidder omme bag hovedgærdet. Man kender fx dette arrangement fra film.
Når en klient ligger ned og ikke kan se mig, kan det give en større frihed til at fokusere på sit eget indre. Klienten bruger ikke opmærksomhed på at holde øjenkontakt og aflæse min mimik, mens der tales sammen. Ofte oplever klienten derfor at kunne udtrykke sig mere frit og at opdage lag af sig selv, som det ellers kan være svært at få øje på.
